Gør dine tekster søgbare med automatisk opmærkning og få nye muligheder

Dato: 30. september 2014, kl. 13.15 - 15.45
Adresse: Njalsgade 136, lokale 27.0.49

Medbring gerne din egen laptop (men det er ikke nødvendigt). Efter oplæggene vil der være mulighed for at diskutere forskellige typer af opmærkning, og man kan afprøve hvordan man kan foretage opmærkning og søgning.

Foreløbigt program

13.15 – 14.00

 

En kompositionsanalyse af Saxos Gesta Danorum

Claus Povlsen (CST)

Oplægget har som mål at vise at søgning i automatisk taggede prosatekster lagt ind på en digital platform, kan bidrage til at analysere historiske værkers opbygning og struktur. Der vil blive taget afsæt i et konkret eksempel på digital forskningspraksis hvor der i beskrivelsen vil blive lagt vægt på automatisk opmærkning af lingvistisk information og hvordan denne ekstra information kan udnyttes til at gøre søgningen i teksten mere intelligent og præcis.

14.00 – 14.45

Komplekse tekstdata i digitale omgivelser: opmærkning og analyse

Hanne Ruus (INSS)

Tekster med ikke standardiseret ortografi er bedst tjent med en semi-automatisk tilgang. Med udgangspunkt i den ældste danske, håndskrevne viseoverlevering fra 1500-tallet blev der udviklet et system til flerniveau-repræsentation MLT (Multi Level Text), kildeniveau, ortografisk neutral niveau og lemmaniveau. MLT-systemet vil blive demonstreret, eksempler på analyser af MLT-ede tekster vil illustrere dets analytiske power, og perspektiverne i denne tilgang til digitale tekster vil blive diskuteret.

14.45 – 15.00

 Kaffe

15.00 – 15.45

Diskussion og små øvelser så man kan afprøve nogle af funktionaliteterne selv.